Tilføj materiale eller aktivitet i iPraxis (lærer)

Du kan tilføje flere materiale eller aktiviteter til dine iPraxisforløb.

Materialer kan være teori i en webBog, som du linker til. Det kan også være et link til en side på nettet eller en fil med information, som du selv har lavet. Hvis din skole bruger Undervisningsbanken, så kan en fil herfra også indgå som et materiale.

Aktiviteter handler mere om måden at lære på. Det er forskellige læringsaktiviteter, som støtter elevens arbejde med stoffet. Det er fx et forum, hvor eleverne kan diskutere stoffet. Det kan også være en quiz, hvor eleverne kan afprøve deres viden, eller en wiki, hvor eleverne kan producere viden selv. Se også uddybning af de enkelte aktiviteter længere fremme i denne artikel.

Hvis du vil tilføje materialer eller aktiviteter, skal du være i rediger-mode. Følg herefter denne vejledning:

1. Nederst til højre i hver sektion kan du 'Tilføje materiale eller aktivitet'.



2. Herefter får du en menu med en række muligheder. Når du vælger en mulighed, får du en kort forklaring og eventuelt uddybende hjælp. Eksemplet nedenfor viser den uddybende hjælp der er tilknyttet aktiviteten Afstemning.


3. Efter klik på 'Tilføj', skal du navngive, beskrive og indstille det materiale eller aktivitet, som du har valgt. Du kan læse mere om de enkelte materialer og aktiviteter i selvstændige artikler - søg på materialet eller aktiviteten.

 

Aktiviteter
Neden for uddybes de enkelte aktiviteter i iPraxis.

 


Afstemning
Værktøj til at lave simple afstemninger med. Det er afstemninger, hvor eleverne skal tage stilling til et udsagn ved at vælge én af flere svarmuligheder. Det overordnede resultat vises grafisk i form af søjler.

 


Forum
Her er der tale om dialogforum (Der findes forskellige typer). Du kan stille betingelser for, hvad der giver status som 'fuldført' og udløser markering i statusbaren. Det kan fx være, at eleverne skal have skrevet ét eller flere indlæg. Krav om indlæg eller svar på indlæg kan være med til at øge aktiviteten i et forum.

 


Gruppevalg
Her er der mulighed for, at eleverne selv tilføjer sig til en allerede oprettet gruppe. Du har mulighed for at vælge hvilke grupper eleverne kan vælge imellem og hvor mange elever der højst kan være i én gruppe.

 


Opgave
Denne opgave er en afleveringsopgave. Eleven afleverer sin besvarelser via en editor, hvor han/hun kan skrive, lægge billeder og video ind og/eller aflevere én eller flere filer. Du kan give feedback og karakter.

 


Opslagsværk
Dette er et værktøj til at lave en ordbog fx over faglige begreber. Ordbogen opsættes så eleverne kan være med til at opbygge den (de kan selv lægge data ind). Et opslagsværk er en god mulighed, for at lade eleverne arbejde aktivt med deres ordforråd.

  


Quiz
Der er mange forskellige muligheder for at lave test (multiple choice, 'træk og slip' m.f.). Du kan oprette en quiz og oprette 'spørgsmål-svar' i samme arbejdsgang. Når du opretter en quiz, kan du foretage en række indstillinger for, hvordan den skal afvikles, fx 'bland svarmuligheder'.

Du kan også lægge din 'spørgsmål-svar' i spørgsmålsbanken under en kategori. Når du så opretter quizzen peger du på en kategori i boksen spørgsmålsbank. Du udvælge enkelte spørgsmål i kategorien, dem alle, eller bede om at benytte x antal tilfældige spørgsmål. Så vil quizzen fremstå forskellig ved hvert gennemløb.

 


Spil
Krydsord: For at kunne oprette krydsord skal du have en kilde. Denne kilde kan enten være et opslagsværk eller en række quiz-spørgsmål af typen 'spørgsmål-svar'. Funktionen vil generere krydsord på baggrund af opslagsordene/quiz-spørgsmålene ved at vise en nummereret liste med forklaringer. Eleven skal så indtaste ord der forklares.

Millionær: Spillet baserer sig på spørgsmål af typen 'et korrekt svar - fire svarmuligheder'. Når du opretter spillet skal du pege på en kategori i spørgsmålsbanken eller en quiz, der består af minimum femten spørgsmål.

 


Spørgeskema
Giver mulighed for at lave spørgeskema fx i form af valglister og tekstfelter. 

 


Wiki
En wiki giver mulighed for, at grupper kan organisere og dele indhold og viden samt planlægge og dokumentere deres daglige aktiviteter.

Med en wiki kan eleverne skabe et værk sammen, som rummer tekst, lyd, billeder og video.

Man kan også give eleverne en personlig wiki, som kun den enkelte elev og læreren kan se. Her kan wikien bruges som logbog.

 

Tilføjelse af aktivitet eller materiale til et iPraxisforløb
Du kan hente hjælp til hvordan du tilføjer de forskellige aktiviteter og materialer i vores hjælpeartikler herom. De kan findes her:

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk