Opret missioner i mobilMission/minMission (lærer)

Skolen har mulighed for at lægge nye missioner ind i selve missionskataloget, hvor alle kan se dem. Det er kun administratorer, der kan lægge disse missioner ind. 

Dog kan du som lærer oprette egne missioner og finde dem frem igen ved søgning (marker i feltet ”Oprettet af mig”).

Hvis du som lærer ønsker at tilføje nye missioner, skal du overveje nedenstående:

Titel: Missionen skal have en titel (det anbefales, at den er unik og genkendelig, så det efterfølgende er nemt at søge efter den).

Kategori: Vælg den kategori, der passer bedst (se disse i appen - vælg en tilfældig mission).

Type: Vælg mellem 'Gamemaster mission' og 'Elev mission'.

  • Gamemaster mission er kun er synlig, når gamemaster tildeler den til en elev.
  • Elev mission er synlig for alle elever hele tiden

Verifikation: Vælg hvem der skal godkende missionen ('Gamemaster' eller 'elev'). Der er fordele og ulemper her. Når læreren godkender missionerne, så er læreren suveræn dommer. Når eleverne godkender hinandens missioner, er læreren ikke 'flaskehals', og eleverne får lejlighed til at diskutere stoffet igen for at retfærdiggøre godkendt/ikke godkendt mission.

Deltagere: Vælg mellem individuel eller gruppemission.

Antal besvarelser: Vælg hvor mange billeder/film - der kan max vælges 10 (eleven vælger selv, om der besvares med billeder eller film).

Points: Vælg hvor mange point en korrekt besvaret mission giver.

Tidsfrist: Vælg hvor lang tid eleven har til at løse missionen.

Beskrivelse: Sørg for at lave en kort og tydelig beskrivelse af missionen. Her kan du evt. også skrive, om eleven skal besvare med billede eller film.

Billede: Find et billede (og evt. Youtube klip), der illustrerer missionen. Billedet har stor visuel betydning, når eleverne søger efter en mission.

Som nævnt oven for - hvis dine missioner skal ind i missionskataloget, hvor alle kan se dem, skal du aflevere alle disse detaljer omkring missionen til appens administrator, som lægger det hele ind i systemet - alternativt ansøge om at blive din skoles administrator for mobilMissionen.

Har du flere spørgsmål? Send en anmodning

Kommentarer

Drevet af Zendesk